Kan du hjælpe Scandic Hotels med at øge kendskabsgraden til deres hyggelige mødelokaler?
· Projekttype: Projekt · Fase: Projekt afsluttet
Uanset om du er på jagt efter et hotelværelse eller et mødested, er der et Scandic for dig. Vi har ca. 160 hoteller i Norden og det nordlige Europa – alle steder ønsker vi at tilbyde dig et godt ophold og samme høje service. I alt er vi 7.500 medarbejdere, som arbejder for, at du få mest muligt ud af dit ophold hos os.
Der afholdes i Danmark rigtig mange små hverdagsmøder udenfor et traditionelt mødelokale f.eks. på en café eller andre steder i det offentlige rum. Scandic har mange mindre mødelokaler, hvor denne type møder kan holdes i private, rolige og hyggelige omgivelser. Scandic vil derfor gerne byde danskerne indenfor.
Hvordan kan vi udbyde vores mødelokaler til de små hverdagsmøder, og samtidig opnå indtjening på det?
Mere information om Scandic:
Facebook: https://www.facebook.com/#!/ScandicDanmark?fref=ts
Hjemmeside: www.scandichotels.dk
Klippekort
Hvis i gerne vil opnå en indtjening synes jeg i skal fokusere på de fordele der kunne være ved at holde et møde hos jer. Det er rolige omgivelser, der er adgang til mad og drikke, der er adgang til et værelse hvis det bliver sent og ikke mindst er det professionelle omgivelser. Dette kan i prøve at markedsføre jer med, hvor i så kan opnå en indtjening i form at et klippekort f.eks., hvor der bliver klippet én gang per møde, eller også kan det være per time mødet varer osv. Der er mange muligheder.
RE:Klippekort
@#1 Scandic Hotels har valgt din idé, som vinderen. På vegne af Ideahunters.dk vil vi gerne ønske dig tillykke med præmien.
Skjult indtjening
Hej Scandic,
I vil gerne opnå en indtjening og det kan jeg selvfølgelig godt forstå. Prøv at spørg jer selv hvorfor at folk tager på cafeer eller lignende for at holde møder. Dels er det vel pga. beliggenheden, men også fordi at det er "gratis".
Problemet med beliggenheden burde ikke være svært at lokke med, da man må antage at den målgruppe i vil fokusere på i forhold til dette, har en bil. I kan derfor lokke med at i har gratis og nem parkering, hvor det er svært at finde noget inde i byen.
Derudover synes jeg ikke at i skal sige "kom og hold jeres møder til kun 100 DKK" eller lignende, men i stedet for markedsføre jer med at det er gratis for alle at komme og holde møder hos jer (ligesom på cafeerne), men det vil så højst sandsynligt ligge en skjult indtægt i den mad eller drikke de garanteret køber ved opholdet.
I første omgang synes jeg derfor i skal tilbyde det gratis, få folk til at komme og benytte lokalerne og så kan i altid finde gode indtjeningsmuligheder bagefter når i har forbrugerne til det. Det bliver svært at starte ud med at vinde "markedsandele" indenfor dette, hvis i tager gebyrer for det.
Fokus på netværk
Hej Mette.
Jeg synes i skulle starte med at udbyde disse mødelokaler billigt, i forhold til at få den almindelige dansker ind og holde møder. Jeg synes at der skulle være fokus på at netværke, ved at registrere alle dem, som kommer og holder møder på et af Scandics hoteller. Der skulle så være subscriptions for at være med i dette netværk, hvor man så kunne holde alle de møder man ville og betale et månedligt beløb.
Man ville så opnå andre fordele, ved at være medlem af dette netværk, som for eksempel rabatter på de andre faciliteter hos Scandic som ophold, sport og mad.
Der skulle holdes et årligt netværks møde, hvor Scandic invitere og samler alle fra gruppen på et hotel, hvorefter at der kommer underholdning og tiltag som er rettet til denne målgruppe som netværket indeholder. Hvis største delen af netværket eller målgruppen er iværksættere, skal tiltagene være målrettet dette for at inpirere og give folk mulighed for at bruge hinanden i netværket.
Der kunne også holdes et månedligt arrangement for netværket, hvor de blot opfordres til at komme og være sociale, og selv kan bestemme hvad de vil foretage sig på det lokale hotel, som de oftest benytter som mødested.
Scandic App
Hej Scandic
Jeg synes at i skal investere i, at få udviklet en App.
App'en skulle gøre det nemmere for Jer at udbyde disse mødelokaler via folks telefoner, samt give et overblik over hvilke lokaler der var ledige.
Hej
Hej
I kunne prøve at få fat i iværksætter der har været igennem opstarts fasen, men ikke har et møde lokale på deres konto, og derfor vil kunne leje jeres billigt i forhold til konkurrenterne?
Nu ved jeg ikke om jeres Booking-system er time baseret eller en fast pris uanset hvor langtid man bruger?
Man kunne evt. opstille nogne pakker, hvor man kunne sælger et mødelokale baseret på hvor langtid man bruger eller en fastpris, uanset hvor langtid mødet tager?
Mvh
Anders Lange
Udendørs skærme/reklamespot
Hej Mette
For at danskerne ind på jeres hoteller for at holde møder, skal der i høj grad informeres om dette på den ene eller den anden måde, for at ændre vanerne for folk, der ellers for eksempel holder deres møder på en café.
Min idé er derfor at investere i nogle udendørs skærme, der skal hænges på hotellerne, hvor der er mange mennesker og forbigående. Reklamespots på skærmene skulle så ændres digitalt hele tiden, for at reklamere for alle jeres aktiviteter og ikke kun møder. Der kunne være informationer om gratis møder på scandic, frokost tilbud, arrangementer og billige ophold. På den måde når folk går forbi, vil de næste gang de skal til møde, have det i bagtankerne og eventuelt overveje, om de skal prøve at holde deres møde på Scandic, da der både er gode parkeringsmuligheder og faciliteter.
Jeg håber i kan bruge idéen.
Personale fordele.
Hej Scandic.
Jeg synes i skal udbyde nogle personale fordele til eksisterende virksomheder, i har et samarbejde med, samt nye firmaer.
Firmaerne skulle så have disse personale aftaler, hvor medarbejderne kunne opnå rabat på mødelokaler, samt rabatter på spisning eller overnatning.
Sansynligheden for at nogle af disse medarbejdere skulle få brug for et hotel ophold, et mødelokale eller rabat på god mad, er meget stor, og ved hjælp af deres personale kort (med firma fordele) kunne man nemt, enten holde et møde eller tage en date med ud og spise på et af Scandics Hoteler
Fordelene ved at lave firma aftaler er at, firmaerne benytter Scandic som deres fortrukne hotel i forretningsmæssig sammenhæng. Ved disse personale aftaler, bliver potentialet både udnyttet B2B og B2C.
Fokus på unge iværksættere
Jeg synes i skal reklamere til alle de unge iværksættere, at de kan komme på Scandic og holde deres møder helt gratis. Mange unge iværksættere benytter deres teenage værelser eller lejligheder til at arbejde, og hvis der skal holdes møder ville disse placeringer virke uprofessionelt.
Derfor kunne der være aktuelt for dem, at holde møder ude hos jer. Indtjeningen skal 100% nok komme senere hen. Når først i har forbrugerne og har gjort det "populært", bliver det ikke noget problem at finde indtægtskilder :-)
Håber det kunne bruges!
Mvh. Mads
Gebyr på booking
Hej Scandic,
Jeg har kigget lidt på jeres hjemmeside, og jeg kan ikke finde frem til om i har et bookingsystem til dette formål, eller ej. Hvis ikke skal i erhverve jer et nemt og enkelt bookingsystem. Mener at der er mange forskellige løsninger til dette som er både nemme og billige at implementere i ens virksomhed. Det ville selvfølgelig være omkostningsfuldt at få udviklet jeres eget.
Hvis i så allerede har et system eller nu har erhvervet jer et, kan i tage en mindre gebyr for booking (5 kr.) ligesom i biografen. Derudover kan i trække et gebyr hvis noget booke et lokale, og så alligevel ikke møder op (30-100 kr.) ligesom i Fitness World. Dette ville være nogle små men nemme indtjeningskilder at udnytte.
De bedste hilsner!
Pakkeløsning
Hej Scandic.
Som jeg forstår det, har i allerede faciliteterne til den ønskede målgruppe. Det ville derfor være bedst at fokuserer på markedsføringen. I må ud og oplyse "den almindelige dansker" om jeres faciliteter.
Prisen er afgørende for at blive fravalgt. I må derfor tilbyde servicen til en fast og fair pris i form af nogle pakkeløsninger.
Eksemplel på "en lille" pakkeløsning.. Fri kaffe og kage til et "X" personer indenfor en tidsperiode til "X kr." (da i selvfølgelig skal differentiere jer på service, faciliteter, komfort..)
Eksempel på "en stor/luksus" pakkeløsning. Fri benyttelse af buffet hele dagen, samt ubegrænset tid til møderummmet..
Markedsføringen skal fokuseres på sociale medier, samt "moderne oplysning", i form af tvskærme, skærmvindue osv..ude foran hotellet. Dette begrænser omkostningerne, og mange vil blive oplyst om jeres pakkeløsninger.
Andre goder
Hav fokus på hvilke goder man kan opnå ved at benytte Scandic til et møde. F.eks. kunne de få et rabatkort hvis de har holdt deres møde hos jer et par gange. Derefter kunne de invitere kæresten på hotel efter den opnåede rabat. Ellers markedsfør jer med nogle andre ting. Gratis kaffe, gratis internet, projekter, tavle osv osv.
Den første time er gratis
Hej Mette,
Mange parkeringshuse markedsfører sig med at de første par timer er gratis for parkering. Derefter kommer der gebyr på, og der trækker de så ofte bare lidt mere i timen end andre steder.
Dette koncept kunne I benytte med fordel til denne skjulte indtjening. I kunne tilbyde den første time på "Jeres" regning og derefter betaler de per time til mødet, eller per halve time osv. Jeg ved af erfaring at møder ofte tager meget længere tid end man regner med, så her vil I ofte have mulighed for indtjening, selvom der nok må være nogle få tilfælde, hvor de gør sig færdig på under én time.
De bedste hilsner,
Nico
Scandic lykke/rabat hjulet
Der er så mange muligheder og faciliteter på hotellerne at der skal være massere af variationer for folk der holder møder på Scandic hotel.
Helt generelt synes jeg I skal lave abonnement på mødebookning alt efter hvor mange møder de forskellige individer holder om måneden. Der skulle selvfølgelig så være rabat og fordele for studerende, hvis i vil have dem som en del af Jeres målgruppe.
I forbindelse med det månedtlige/halvårlige abonnement, som mødebookerne betaler, skulle der så være et online lykke/rabat hjul hver måned, hvor brugeren kunne opnå nogle fordele. Disse fordele kunne fx være:
Med chancen for en af disse fordele hver måned, ville i opnå en hel del mer indtjening og få en god sammenkobling på Jeres andre faciliteter. Der skulle selvfølgelig være flere nitter end gevinster, da tiltaget selvfølgelig ikke skal virke som en gavebod, men tiltaget ville give spænding for danskerne som gerne vil holde deres møder på Scandic
Samarbejde
Hej Scandic
Hvis i skal vælge en målgruppe for at få danskerne ind på Scandic og holde møde, synes jeg i skal vælge de unge iværksættere som målgruppen i skal markedsføre jer til.
Min idé vil dertil være at lave samarbejde med virksomheder, som har noget godt at tilbyde for at hjælpe iværksættere igang. Det kunne være rabat til visitkort, computere, mobilabonnementer, hjemmesider, plakater, flyers osv. Ved at tilbyde disse fordele til personerne der betaler for at holde møder på Scandic, er det super relevant for målgruppen at holde møder på Scandic.
Virksomhederne i samarbejder med vil automatisk få flere kunder og vil derfor også være glad for samarbejdet med jeres Scandic meeting afdeling.
Fordrag
Tilbyd relevante foredrag til de mødedeltagende for at inspirere og informere dem. Disse tiltag kunne inkluderes i prisen for de personer, der gerne vil holde møder på Scandic hotels, og kunne eventuelt holdes en gang hver måned eller hver anden måned. Hvis målgruppen er iværksættere kan der holdes fordrag med iværksættere med succes.
Dette er både en måde at tiltrække folk fra målgruppen til at holde møder på Scandic, men også give de personer der betaler for at holde møder en ekstra god service.
Micro-kurser og undervisning
Hej.
I kan have fokus på:
Iværksættere, der mødes en gang ugentligt, som har behov for et arbejdsrum, men ikke ønsker at leje et lokale.
Iværksættere, som ønsker at holde små kurser og undervisningssessioner. I kan hjælpe den type iværksættere med at finde kunder og facilitere arrangementerne. For eksempel Excel-kursus - "Snedige Regneark", Ernæring - "30 bananer om dagen", Google - "Hvordan bliver jeg mere synlig på nettet?". Hvis det lykkes jer, at facilitere et kursus af den type, kan I få en ordentlig bid af kursusindtægten (jeg er klar på en pilot).
I skal selvfølgelig have fokus på mersalg, når I får en strøm besøgende til igennem hotellerne. Der ligger en del skjult markedsføring og immaterielle fordele ved øget opmærksomhed.
Der sikkert mange, der anvender jeres caffe/restaurant til at holde et møde. Når I opdager det, kan I opfordre dem til at anvende deres mødelokale for et symbolsk beløb. Fordelen ved at holde et møde på en café i forhold til jeres mødelokaler er, at det er gratis og man skal ikke bestille i forvejen.
Jeres mødetilbud på hjemmesiden er rigtig fint, men for at tiltrække danskerne, skal prisen synliggøres. Der er et latent signal om, at et hotel er et dyrt sted at holde møde.
VH. En tidligere natportier.
Point
Hej Scandic
Jeg tror umiddelbart i har en form for pointsystem i forvejen? Men i kunne give point for at booke mødelokalerne hos jer. Disse point vil så evt. kunne bruges til at få noget rabat eller en booking gratis senere hen. I kan også sige at disse point kan benyttes til f.eks. et værelse og jeres andre services!
RE:Point
@#17 De har et pointsystem ja. Se mere her: https://www.scandichotels.dk/stamgasteprogram/niveauer-og-fordele/fordele-pr-niveau/
Men ellers en god idé :-)
Månedligt abonnement
Hej!!
I stedet for den oplagte løsning med at man betaler pr. gang, vil det også være muligt for jer at tilbyde et månedligt abonnement f.eks. I skal selvfølgelig stadig kunne tilbyde at man bare kan holde et enkelt møde, som også skal være billigere end denne løsning. Abonnement synes jeg ikke skal være meget dyrere end en enkelt gang, for at man skal blive lokket til det. Hvis man siger at hvis bare man skal holde et møde 2 gange på en enkelt måned, vil det være billigere at købe et abonnement i stedet for.
Her i det nye år, kunne i have nogle "opstarts" tilbud for nye iværksættere, lidt ligesom fitness centrene med garanti kommer til at køre med.
Med venlig hilsen
Jesper
Netværksgrupper
For at fylde jeres lokaler op, kan i tilbyde nogle små netværks-arrangementer, hvor iværksættere kan komme og sparre med hinanden. Dermed ikke sagt at i skal stå for planlægningen og hvad der ellers er af praktiske ting, men give alle disse "grupper" besked om at de kan komme ud til jer i rolige og professionelle omgivelser.
Jeg ved at mange af disse grupper mødes på caféer og andre steder landet over, så der er i hvert fald et marked for det.
Tak for Jeres Idéer
Jeg har kigget alle ideerne igennem og er endt med at udvælge ide #1. Det er ikke fordi ideen er revolutionerende, men vi har ikke selv tænkt den, mens mange af de andre ideer allerede er implementeret eller er tænkt. Der er rigtig mange der foreslår at vi skal give det gratis væk. Der vil selvfølgelig være en form for trial periode, men helt gratis bliver det ikke, da vi er nødt til også at tænke på kortsigtet indtjening som et selskab ejet af en kapitalfond. Der er også nogle ideer omkring netværk som kunne være interessante – men de skal nok konceptualiseret noget mere for at de er implementerbare og giver en god business case.