Beskrivelse
Min idé for ud på at lave en App, som bygger på det koncept. Min App vil være Buddet, Kassereren og Sparekassen på én gang.Altså.. I Appen tilmelder man sig som bruger med sine personlige oplysninger. På den måde kan man lave en opsparing i Appen og samtidig følge med i, hvad man opsparer. Den skal virke nemt, men udgangspunkt i at man implementerer Mobilepay i Appen. Det er en hurtig og god måde at indbetale på.
Min tanke er at man kan vælge at indbetale hhv. 10, 25, 50, 100, 200, 500 eller 1000,- De indsætte på en konto og gemmes indtil der kan udbetales.
Min plan er at lave to udbetalingsterminer: ca. ultimo juni og så omkring ultimo november. Så kan man vælge om pengene skal gå til sommerglæder eller Julens Glæder.
Brugeren vil lige før udbetalingsterminen få en mail, hvori der oplyses at der kan udbetales. Man har så 7 dage til at logge ind og trykke udbetaling. Hvis man ikke gør det, så ryger pengene videre til næste termin.
Det skal være gratis at være bruger/medlem, men det koster et gebyr for at indskyde penge. Jeg tænker at gebyret vil være 2,50,- for indskud under 100,- og 3% for alle andre indskud.
Jeg har ikke kunnet finde andre produkter som ligner min App. Der findes enkelte apps som er henvendt til børn, hvor man kan "indsætte" lommepenge, men intet som min App.
Baggrund
Idéen opstod, da min kone, min søster og jeg havde en snak om en ordning, som min kones arbejdsplads har. Det er en opsparing på arbejdspladsen, hvor man får det opsparede udbetalt op til jul. Min kones kollega "indsamler" pengebeløb hver fredag, hvorefter hun holder styr på, hvem som har indbetalt hvad.Dette er en videreføring af den gamle danske tradition, Julens Glæde, hvor et bud cyklede rundt op samlede beløb ind hos spareforeningens medlemmer. Han sørgede for at pengene blev afleveret hos kassereren, som bogførte beløbene og sørgede for at pengene blev indsat i sparekassen. Buddet og kassereren blev naturligvis lønnet for deres arbejde i foreningen.
Herefter blev pengene udbetalt i den første halvdel af December.
Herefter talte vi lidt videre om det, hvor vi blev enige om at vi også burde spare mere op.
Dette satte straks tankerne igang, og idéen opstod.
Kunder
Denne service, vil jeg mene, henvender sig til det meste af den danske voksne befolkning.Folk som med en pegefinger vil kunne lave en hurtig opsparing, men som ikke vil igennem besværet med bankrådgiver, kontooprettelser, nemid og netbank.
Den kan også henvende sig til folk som er igang med et rygestop, som samtidig vil lægge de penge til side som de sparer ved rygestoppet. På denne måde slipper man for at hæve pengene og smide den i en krukke. Man vælger 25,- i Appen og swiper..